|
|
|
|
Akvarium 9 900L. Placeret i stuen. |
|
|
Akvarium/bord/lampe Filter/cirkulation Dekoration Besætning |
Det nyeste billede af akvariet. |
| Akvariets udvikling i tekst og billeder. | |
| 26/8 2010 | Akvariet ankommer og bliver i første omgang stillet på sit bord, som igen står på en 26 mm plade i massiv fyrretræ, en meter fra væggen, så bagruden kan blive malet udvendigt i en mørk antracit-grå. Derefter bliver det skubbet på plads. |
| 27/8 2010 | Akvariet stilles i vater, og jeg sørger for et ensartet pres på alle bordets 8 ben. Der fyldes vand på, og jeg kontrollerer om akvariet er tæt og stadig står i vater. Alt virker som det skal! |
| Som det fremgår af dette billede, er de 4x39W rør, arrangeret i to dobbelt armaturer, ikke rigtigt i stand til at oplyse hele akvariet. Der vil der for blive suppleret med to dobbelt armaturer mere, så den totale lysmængde kommer op på 8x39W. |
![]() 27/8 2010 |
| 28/8 2010 | Akvariet tømmes igen og tørres af indvendigt. Der skal limes et enkelt modul i (Back-to-Nature modul B), men det kommer til at vente et par dage, da det viser sig at den tube sort silicone lim jeg har fra sidste gang, er tørret ind. Den planlagte opgradering af lampen er til gengæld i orden. En af de fikse detaljer ved Effectline lamperne, er at man selv kan rykke om på armaturerne og tilføje/fjerne armaturer, bare de ikke fylder mere end der er plads til. De 8 x 39W fylder så meget, at der ikke kan sættes mere i. Det skal nævnes, at det er ret besværligt at skille og samle lampen! |
| Lampen som den ser ud, efter at der er tilføjet ekstra armaturer. For at kunne gøre dette, skal gavlen fjernes. Dette gøres ved at de to plastic-stykker, en i hver side af gavlen, trækkes ud, og den formbøjede aluminiumsplade i midten vrides af. Det sidste er ikke helt let, og man skal passe på ikke at ødelægge den, hvis man tager værktøj til hjælp! Under pladen finder man en ny plade, som er skruet fast. Den fjernes let, og man kan nu trække armaturerne ud af den skinne de er monteret i, og anbringe den i en af de andre skinner, der er anbragt i lampen. I praksis er der nu ikke så meget at vælge mellem, når der skal være plads til to rækker armaturer... |
![]() |
| 30/8 2010 | Det enlige dekorationsmodul, som primært er anvendt for at have et bekvemt sted at anbringe en ekstra pumpe og samtidig dække for den grimme limning i højre hjørne, er limet fast med sort silicone lim. Når limningen er tør, skal der fuges rundt langs kanten, så det ser pænt ud og små fisk ikke kan kile sig ind i revnerne mellem modul og glas. |
| 31/8 2010 | Modulet er færdiglimet. Filteret i akvariet skal være af HMF typen. For at komme ud over et nærmest håbløst forsøg på at skjule filtersvampen, har jeg valgt simpelthen at lade denne sidde frit fremme, og i dekorativ henseende erstatte venstre siderude! (se billeder senere). |
| 1/9 2010 | Der vaskes sand! Bundlaget fra det foregående 486L akvarium genanvendes, så det skal selvfølgelig vaskes og renses for planterester, småsten og stumper af rødder. Der er ca. 60 kg., som blandes med 80 kg nyt flodsand i to forskellige kornstørrelser, således at der er tre typer sand i bundlaget; groft, mellemfint og fint. |
| 2/9 2010 | Der fyldes vand på. Medens vandet løber i, anbringes nogle trærødder og sten. Igen genbruges en del af det foregående akvarium. Til min overraskelse, viser det sig, at Redmoor rødder der ellers er vandtrukne, allerede efter en uge på land, flyder igen! For at hjælpe filteret hurtigt i gang, tilsættes en dosis "EasyLife". Noget overskydende sand er blevet returneret, og er blevet byttet til en Echinodorus "Red Special" (En af de mange "kunstige" hybrider fra Tropica). Den ryger i med det samme. |
| Akvariet under påfyldning. Bemærk især den 10 cm tykke filtersvamp i venstre side, der faktisk sidder i spænd mellem for- og bagrude. Det ser jo ikke for dekorativt ud lige nu, men der vil blive anbragt en dæk-plade på ruden, der forhindrer at man kan se svampen og det der er bag den. Svampen vil derefter kun kunne ses som en "sort siderude", idet den er helt uden fremspring af nogen art. Trærødderne er anbragt på forsøgsbasis og vil sandsynligvis blive flyttet en del rundt. |
![]() 2/9 2010 |
|
Det "færdige" resultat. Jeg er rimelig tilfreds med anbringelsen af
rødderne, men en hel del af stenene er kun anbragt for at holde de
flydende Redmoor rødder på plads og vil blive fjernet senere. Vandet er noget uklart, dels p.g.a. snavs fra sandet og dels fordi der er tilsat Easy-Life, for at vandet skal være nogenlunde i orden når der i morgen kommer fisk og planter hjem igen. |
![]() 2/9 2010 |
| 3/9 2010 | Så er først planterne og derefter fiskene anbragt. Det hele har været i pleje hos et par gode venner, og er blevet hentet hjem i to omgange; først planterne, som er blevet tyndet ud og placeret, og derefter fiskene. Især de store scalarer har givet anledning til bekymringer, men det ser ud til at de ikke har fået nogle skader ved transporten. |
| Lige efter opsætning. Som altid (i hvert fald når det er mig der sætter akvariet op!) ser det hele lidt sølle ud. |
![]() 3/9 2010 |
| 8/9 2010 | Dødsfald i akvariet. En Ancistrus hun, som faktisk har været i min besiddelse i over 10 år, er fundet død. Fisken var allerede voksen da jeg fik den, så alderdom, sammen med stress ved den dobbelte flytning indenfor en måned, er den sandsynlige dødsårsag. |
| 9/9 2010 |
Indretningen af akvariet blev, som nævnt ovenfor, foretaget lidt
hastigt, og efter at have set på det et par dage, fandt jeg ud af at der
alligevel manglede noget der kunne give et mere dramatisk look (og der
manglede faktisk også gemmesteder til fiskene). Det har resulteret i en ommøblering af de trærødder der var i i forvejen og tilføjelse af en stor trærod (ca. 20 kg) mere, så akvariet nu fremtræder som vist herunder (den besynderligt udseende sten er stadig nødvendig for at holde en ellers flydende rod på plads): |
| Alt lyset er tændt, d.v.s. at der brænder 8 x 39 Watt T5 rør over akvariet. |
![]() 9/9 2010 |
| Der er lys på akvariet fra kl. 1400 til kl. 0100. De to bageste (af fire) rækker er dog kun tændt fra kl. 1500 til kl. 2130. Resten af tiden er det altså kun den forreste del af akvariet der er belyst. |
![]() 9/9 2010 |
| 10/9 2010 | Nye fisk. Besætningen omfatter flere arter, der af forskellige grunde er blevet så få, at de trænger kraftigt til forstærkning. Det gælder bl.a. Corydoras arcuatus, hvis antal i dag er blevet øget fra 2 til 8, og Hemigrammus bleheri, som er blevet øget fra 2 til 22. Tilbage er Corydoras adolfoi, som er nede på 3, men som gerne skulle øges til 6-8 stk. Det var desværre ikke muligt at finde nogle i dag. |
| 20/9 2010 | Den dalende temperatur i stuen i forbindelse med at efteråret har sat ind, har desværre påvirket akvariet mere end det plejer. Det skyldes formentlig at de to pumper ikke afgiver så meget varme til vandet, som jeg er vandt til med de "gammeldags" powerheads. Efter at have målt temperaturen i vandet til 22ºC, har jeg valgt at indkøbe et Hydor Theo 300W termostat-varmelegeme, som er opsat i modulet i højre hjørne, indstillet til 25ºC. Det tog blot 5 timer for varmelegemet at få temperaturen på plads. |
| Den planlagte dæk-plade, der skal afskærme enden af HMF filteret, er efter et par uheldige forsøg, endelig kommet på plads. Løsningen er blevet en stålplade, tilskåret så den i højden passer indvendigt i akvariets ramme og i bredden dækker lidt mere end svampen. Pladen er malet sort med spraymaling, dekoreret af undertegnede med acryl-farve og klæbet fast på ruden med dobbeltklæbende tape. |
![]() 28/9 2010 |
| 15/10 2010 | Der er problemer med overfladehinde på akvariet. Til trods for indsætning af en Tunze Stream 6025 som peger direkte op i overfladen, dannes der en tyk grønlig hinde. Den kan reduceres væsentligt ved at køre et finmasket net rundt i overfladen, men kommer igen i løbet af nogle dage. Det ser ikke ud til at genere fiskene, men det ser ikke særlig indbydende ud. Akvariets fremtid er dog noget usikker, så indtil videre gør jeg ikke noget specielt ved sagen. |
| 15/11 2010 | Problemet med overfladehinden er stadig aktuelt, og skyldes muligvis bundlaget, som kan afgive noget til vandet. Akvariet (sammen med resten af husstanden) skal imidlertid flyttes til en ny bolig, så i dag bliver det tømt for alt indhold og er således midlertidigt nedlagt. |
| 5/1 2011 | Vel ankommet til vores nye bolig, er akvariet nu på plads, med fltermåtten og den øvrige teknik monteret. Der er også lagt bundlag i baljen, som er en blanding af det gamle og noget nyt, idet en del af det bundlag der før har været brugt, er blevet anvendt i et andet akvarium. |
| 10/1 2011 | Den grundlæggende dekoration er sat op. Den består udelukkende af trærødder som har været brugt i akvariet før. Der er dog ikke brugt så mange denne gang, for at gøre plads til flere planter. |
| Billede af akvariets grundlæggende dekoration. |
![]() 15/1 2011 |
| 20/1 2011 | Der er blevet sat planter i akvariet. Det er genbrug fra den tidligere opstilling (dog er ikke alle planterne derfra medtaget) og planterne, som har været stillet midlertidigt op i Akvarium 10, bærer tydeligt præg af ikke at være i bedste kondition. Et par Ancistrus er også blevet sat i, både som testfisk og algebekæmpelse, da en del af de alger der sad indtørrede på rødderne fra sidste opsætning er gået i opløsning og nye alger allerede har fået godt fat. |
| 2/2 2011 |
Problemet med overfladehinde er desværre flyttet med, men da der ikke er
problemer i det andet akvarium hvor bundlaget er anvendt, samler
mistanken sig nu omkring den største trærod, som er den eneste der ikke
på et tidspunkt har ligget i et velfungerende akvarium. Efter forsøgsvis
at have fjernet hinden manuelt og blot se den gendannes i løbet af få
dage, har jeg besluttet mig for en permanent løsning, nemlig at gå over
til overfladeindtag. Dette er lavet i det allerede eksisterende BTN
modul, monteret i højre side, ved at blokere for det hidtidige indtag
ved bunden, og udskære et indløb i toppen (se nedenstående
billede). Det har løst problemet hurtigt og effektivt! Desværre
besværliggør det fodring og vandskifte, idet flagefoder skal tvinges ned
under overfladen for ikke at ryge direkte i overløbet, og pumpen i
overløbet skal afbrydes ved vandskifte. Da der ser ud til at være styr på vandkvaliteten, er det også i dag der "rigtigt" bliver sat fisk i! Det er også her genbrug, idet der er tale om de 8 Rio Manacapuru scalarer der også udgjorde "rygraden" i akvariets tidligere opsætning, og de 8 tilbageværende rødnæser (der har desværre været en del tab ved flytningen). Resten af de fisk der tidligere har været i akvariet, forbliver foreløbig i Akvarium 10. |
| Det improviserede overløb. |
![]() |
| 3/2 2011 | Der er indkøbt og isat 30 Rødnæser, for at få en fornuftig flok. |
| Her er det første billede af akvariet efter at der er sat fisk i. Der er foreløbig 2 Ancistrus, 8 Scalarer og 8 rødnæser i akvariet. Senere er det planen at der skal tilføjes nogle flere rødnæser, en flok pansermaller og nogle dværg-cichlider til bunden, og måske en lille flok rolige tetra til mellem-zonen. |
![]() 2/2 2011 |
|
18/5 2011 Akvariet står stort set uforstyrret, bortset fra fodring og vandskift. Der er en del algeproblemer, både med trådalger og blågrønalger. Det ser dog ud til at være på retur, men introduktion af nogle hurtigt-voksende planter vil afgjort være en fordel... Der skal også på et tidspunkt sættes en eller anden form for forgrundsbeplantning i. |
![]() 18/5 2011 |
|
23/8 2011 Der bliver stadig ikke rigtig gjort noget ved akvariet. Jeg tynder dog en smule ud i planterne, efterhånden som der dukker slidte blade op, og trådalgerne på rødderne bliver også plukket ned engang imellem. |
![]() 23/8 2011 |
| 5/9 2011 | 2 Corydoras adolfoi og 4 C. arcuatus er blevet overført fra Akv. 10, i forbindelse med at dette akvarium nedlægges midlertidigt. Begge arter skal suppleres, så der bliver minimum 6 af hver. |
| 7/9 2011 | Jeg er faldet over en hidtil (for mig) ukendt Cryptocoryne, som udmærker sig ved meget lav vækst, hvilket altid har været en mangelvare i mine akvarier. Desværre var der kun 6 potter tilgængelige, men den fik jeg da med hjem. Planten hedder Cryptocoryne wendtii "Green gecko". De kan ses på billedet længere ned, som to lysegrønne områder på bunden. |
| 22/9 2011 | Flere planter. En Anubias bartherii, som egentlig er købt ind til Akv. 10, er kommet til. |
|
25/9 2011 |
|
| 4/10 2011 | Nye fisk. 6 stk. Dianema urostriatum, VF fra Brasilien, er blevet indsat. Der er også blevet sat 2 stk. Crossocheilus reticulatus i akvariet, som gerne skulle gøre det af med den meget sejlivede trådalgebestand der stadig plager akvariet. |
|
|
|