HOME
Akvarium 11
Akvarium/bord/lampe


Filter/cirkulation


Dekoration


Besætning


Det nyeste billede af akvariet
  Akvariets udvikling i tekst og billeder.
23/8 2011

Akvariet har stået med vand, bundlag og kørende filter i nogle dage, og nu er de nyindkøbte rødder, sammen med nogle mindre rødder af ældre dato, blevet anbragt.
5/9 2011

8 Geophagus sp. "Tapajos redhead" er blevet udvalgt fra flokken på 14, som har gået i Akv. 10 og afventet deres "rigtige" akvarium. Planterne er også hentet fra Akv. 10. Bemærk den kraftige algevækst der allerede er på rødderne!
7/9 2011 Nye fisk: 6 stk. Chaetostoma nudirostre, som forhåbentlig vil vise sig at være effektive algeædere.
22/9 2011 Flere planter. Der er blevet indkøbt flere planter til Akv. 10 end der er plads til, så overskuddet er foreløbigt blevet placeret her.
 
25/9 2011
4/10 2011 Der er  blevet sat 2 stk. Crossocheilus reticulatus i akvariet, som gerne skulle gøre det af med den meget kraftige trådalgevækst der allerede plager akvariet. De 6 Chaetostoma nudirostre har desværre ingen effekt på de alger der er i dette akvarium.
7/10 2011 Der er tilsyneladende et eller andet galt i akvariet. Alle Geophagus står samlet foran filterets udstrømning, som om resten af akvariet lider af dårlig vandkvalitet? De har let forhøjet gælleaktivitet, men trækker ikke op til vandoverfladen og hænger, som man typisk ser det ved iltmangel. Ingen af de andre fisk i akvariet ser ud til at være generet.
8/10 2011 Geophagus flokkens adfærd skyldes tilsyneladende sygdom. De er alle i større eller mindre grad ramt af noget der ligner fiskedræber, blot med mindre pletter. Det ligner dog heller ikke Oodinium. Desværre kan jeg ikke få fat på medicin før på mandag.
10/10 2011 Behandling med eSHa EXIT er startet idag. Fiskene ser ikke for godt ud, og jeg tror det er for sent for den værst angrebne. Et grundigt check, viser at det tilsyneladende kun er Geophagus der er angrebet.
11/10 2011 En fisk er død, og to ser ud til at være ved at gå samme vej.
12/10 2011 Yderligere tre fisk er døde. Resten ser rimelig skidt ud, men er ikke lige ved at stå af.
16/10 2011 En fisk mere er død. I erkendelse af at medicinbehandlingen har været virkningsløs, og at flokken nu ikke længere er en flok, men tre løse individer, som måske endda bliver reduceret yderligere, har jeg fanget de sidste op og aflivet dem. Ingen af de andre fisk i akvariet viser det mindste tegn på at være berørt af sygdom eller ubehag.
2/11 2011 Nye fisk; 6 stk. Trichogaster leeri.