En rimelig efterligning af fiskenes naturlige biotop bør naturligvis tilstræbes, for at  man skal få den størst mulige chance for at opleve deres naturlige adfærd.

I praksis vil det ofte være nødvendigt at foretage nogle valg, da det jo drejer sig om et selskabsakvarium, hvor der næsten uundgåeligt vil være nogle modstridende interesser. Kunsten er, at få sammensat fiskebesætningen således, at det bliver muligt at nå frem til et kompromis alle kan leve med.

Lad os starte med at få lavet den ovennævnte grunddekoration; En flot og samtidig pladsbesparende løsning, er at anvende moduler, eller mindre fleksibelt, hele baggrunde i kunstmateriale fra f.eks. Back-to-Nature eller Pangaea, som limes fast til bag- og sideruder. De er sublimt egnede til at skjule teknikken, og trækker næsten ikke noget fra akvariets vandindhold. Ulempen er først og fremmest prisen, og så det faktum at de nærmest er umulige at flytte når akvariet er startet op.

Alternativt kan store sten, der anbringes så de dækker teknik og limninger, også bruges, men det er vanskeligt at undgå, at disse også kommer til at tjene som skjulesteder der gør det umuligt at fange alle fisk op, uden at fjerne dem.

Resten af akvariets indretning, kommer an på hvilke fisk man vil holde, men forskellende begrænser sig groft sagt, til hvor mange skjulesteder/frit sandareal/fri svømmeplads man forventer at have brug for. Det vigtigste, rent æstetisk, er at de dekorationsgenstande man anvender, ikke er for forskellige. I naturen, vil det jo typisk være den samme stentype der dominerer på en given lokalitet, især i en sø der har været rimelig uforandret i millioner af år.

Rent praktisk, er det smart, fra starten at forholde sig til det uundgåelige

problem, at fiskene sandsynligvis skal fanges op igen på et eller andet tidspunkt. Mange skjulesteder gør det meget vanskeligt at fange fisk op, hvis det bliver nødvendigt, så det er værd at se lidt på, hvor mange skjulesteder der skal bruges, og nøjes med det, i stedet for at lave flere end nødvendigt. Desuden er det en god ide, at sørge for at de skjulesteder der er, evt. kan åbnes uden alt for meget besvær.

Dette kan gøres ved at undgå at stable alt for mange sten oven på hinanden, så man ikke kan komme til at afdække skjulestederne, uden at skulle nedbryde det meste af dekorationen. Er man ikke interesseret i at f.eks. at tage hunner med unger op, og nøjes man med at sætte fisk ned som man er sikker på at ville beholde!, er man naturligvis ikke så afhængig af dette.

Det er blevet meget populært at lave sin egen dekoration i polystyren, med beklædning af fliseklæber, og hvis man har mod på det, giver det uendelige muligheder for at få lavet et virkeligt spændende akvarium, men det skal nævnes, at det er noget vanskeligere at få til at se naturligt ud, end man skulle tro. De tekniske detaljer vedrørende dette, vil være for omfattende at beskrive her, men man kan finde masser af oplysninger på f.eks. http://cichlids.akvariefisk.dk/ hvor man også kan se eksempler på hvad andre er nået frem til.

Bundlaget er vigtigt. De fleste vælger fint sand, som er skånsomt for fiskene at grave i, hvilket mange arter sætter pris på. Man skal være forberedt på at dette sand, afhængig af de valgte fisketyper naturligvis, kan blive flyttet en del rundt! En dybde på 5-7 cm er passende.

Planter er ikke nødvendige, og i mange tilfælde heller ikke biotopisk korrekte, hvis man bekymrer sig om den slags, men mange synes, at det giver et ekstra pift til akvariet med lidt grønt, og der er faktisk nogle planter som egner sig fint.

Til dem hører først og fremmest Microsorium pteropus og Anubias arterne, som udmærker sig ved at kunne vokse uden at være plantet i bundlaget, men også mange Cryptocoryne arter passer fint, især fordi de alle er i stand til at klare sig med en middelmådig belysning, og uden tilsætning af diverse gødningstyper. Alger er både naturlige og ønskværdige, både som dekoration, og evt. fodertilskud. De er med til at motivere algeædende fisk til at vise deres naturlige fødesøgningsadfærd, og giver et godt tilskud af vegetabilske fødeemner.

Både alger og planter, har gavn af meget lys, så hvis man ikke har tilstrækkelig vækst i dem, er mere lys en af måderne hvorpå man kan få dem i gang, og omvendt kan en begrænsning tage brodden af den værste algevækst, hvis man ikke ønsker den.

Trærødder kan, modsat almindelig udbredt overtro, sagtens anvendes i Tanganyika akvarier, blot skal man være opmærksom på, at de skal være vandtrukne, så de ikke rådner i akvariet (Læs: Trærødder købes hos akvariehandleren, hvis man ikke selv er helt klar over, hvordan man ser om de er egnede!)

Man kan flere steder læse om at trærødder skal undgås i Malawi/Tanganyika akvarier, fordi de ikke hører til i biotopen, og desuden sænker PH-værdien, men lad os bare her slå fast, at begge dele er noget sludder! Der falder naturligvis træer ned i Tanganyika søen, ligesom alle andre søer, og m.h.t. sænkning af PH-værdien, er det nærmest umuligt, med den enorme buffer, der er i det kalkholdige vand, der hører til i denne akvarietype. Derimod skal man være klar over, at de fleste rødder vil afgive noget farve til vandet, som ikke er særlig klædeligt, men det vil blive holdt nede, hvis man ellers passer sine vandskift. Trærødder fra akvariehandleren er klar til brug, efter en hurtig tur under bruseren.

Bundlaget er ofte genstand for kraftig diskussion, og dogmatikerne hævder hårdnakket at alt andet end sand er helt forkert, og unaturligt! Sandheden er mere nuanceret, for man kan hævde at mange af fiskene lever i biotoper hvor der ikke er noget løst bundlag overhovedet, men under alle omstændigheder vil det være en god ide at forberede akvariet til fisk som bruger bundlaget.

Personligt foretrækker jeg at bruge sand, som indgår i mange arters fødesøgning og yngleadfærd. Sandet/gruset vaskes bedst i portioner i en spand, ved at fylde spanden medens man rører kraftigt rundt, og hurtigt hælder vandet ud igen, inden snavset bundfælder sig. dette gentages, til vandet ikke længere bliver beskidt.

Vi starter helt fra bunden; Når akvariet er kommet hjem, skal det rengøres med almindeligt postevand, og alle ruder pudses! Dette gøres for at sikre at der ikke er nogle ukendte kemikalier eller andre rester fra fremstillingen/evt. tidligere brug  tilbage, og giver samtidig lejlighed til at undersøge glasset for ridser. Drejer det sig om et brugt akvarium, må man vælge den side der er mindst ridset som forrude, men finder man nogen på et nyt akvarium, bør det returneres omgående!

Når det er i orden, limer man så en evt. baggrund/moduler i akvariet, og bagruden males hvis det er planen. Har man andre ideer om en udvendig baggrund, er det også lettest at ordne det nu! Herefter stilles akvariet på plads, den omtalte polystyrenplade anbringes på bunden, og man sikrer sig at det hele står i vater!

Nu er det tid til at få installeret teknikken, som anbringes efter de forskrifter der er angivet i de manualer der følger med de pågældende apparater. Generelt kan man sige, at de skal anbringes således, at de er bedst muligt  skjulte, uden at det modvirker deres funktion. Powerheads og udløb fra udvendige filtre, kan med fordel sidde løst, indtil man går i gang med at indrette dekorationen, så man kan justere dem ind, så det hele passer sammen.

Så er det tid til at få dekorationen på plads, noget som af de fleste, undertegnede inklusivt, opfattes som et af de absolutte højdepunkter i hobbyen. Mulighederne er uendelige, og det er op til hver ankelt at afgøre hvordan resultatet skal være, blot det dækker de behov fiskene og teknikken stiller.

Nogle akvarister foretrækker at anbringe stenene og evt. trærødder medens akvariet er tomt, men personligt foretrækker jeg at fylde 2/3-3/4 af vandet på, når jeg har anbragt de første tunge sten til at holde polystyrenpladen nede. Grunden til at jeg foretrækker at der er vand i akvariet, er at vandet virker perspektivforkortende, så dekorationen kommer til at se anderledes ud når man har fyldt akvariet, og det vil jeg gerne tage højde for med det samme. Uanset metode, afsluttes med at bundlaget fordeles i akvariet, som fyldes helt, hvorefter der sættes strøm til teknikken.

Nu gælder det om at få aktiveret filteret, og det kan gøres på flere måder, som alle går ud på at få tilført de gavnlige bakterier som står for den biologiske nedbrydning, og som er forudsætningen for at filteret virker.

Den enkleste metode, er ikke at foretage sig andet, end at hælde lidt tørfoder i akvariet, men det kræver en del tålmodighed, da det typisk tager 3-4 uger at få startet filteret på denne måde.

Den næsthurtigste metode, kræver at man har adgang til et indkørt filter, og består i at man tager en god portion af filtermateriale fra dette, og anbringer i det nye filter, hvor bakterierne hurtigt spreder sig.

Den sidste metode går ud på at man køber de gavnlige bakterier i pille/pulverform, og tilsætter dem til filteret ved at lade dem løbe ind gennem indsugningen. Fabrikanterne hævder at man kan få filteret op at køre på 24 timer på den måde, men det er nok en god ide alligevel at vente en uges tid...

Under opstartsfasen, sker der, som nævnt, en masse spændende ting i akvariet, og det fortsætter efter at fiskene er kommet i. en af de ting der giver anledning til en del undren og bekymring, er algevæksten, Typisk vil der i løbet af 1-2 måneder vokse et brunt lag af alger frem på dekorationen og bundlaget. Hvis disse alger ikke er slimalger (kendes ved at de føles fedtede, danner et sejt blågrønt lag, ofte indeholdende luftbobler, med en meget karakteristisk lugt, der minder en del om stank!) er der ingen grund til at gøre noget ved det, for de forsvinder praktisk taget altid igen af sig selv, og bliver erstattet af de grønalger de fleste gerne vil have.

Er man interesseret i det, kan man købe nogle testsæt, som kan påvise indholdet af de forskellige affaldsstoffer i vandet, og på den måde kan man se, hvornår filteret begynder at virke. Det vil være for omfattende at gå nærmere ind på nedbrydningsprocesserne her, men kort sagt sker der det, at fiskenes afføring/uspist foder omdannes til ammoniak (eller ammonium, afhængig af vandets PH-værdi), som er ekstremt giftigt, men meget hurtigt omdannes til nitrit. Nitrit, som også er meget giftigt, omdannes til det relativt uskadelige nitrat af de gavnlige bakterier, hvis/når filteret er aktivt, og derfor er det er nitritniveauet man primært måler, under opstarten.

 Der må under ingen omstændigheder sættes fisk i et akvarium, som har et målbart indhold af nitrit!

Når man har målt nitrit i vandet, og dette er forsvundet igen, er man sikker på at filteret virker, men vil man ikke have ulejligheden med at måle, må man vente til man er rimeligt sikker på at filteret virker, hvilket altså kan tage fra 1 til 4 uger. I denne periode er det vigtigt at man tilsætter lidt foder hver dag (man fodrer bakterierne).

Så er det endelig tid, at sætte nogle fisk i akvariet (men læs lige resten af artiklen her først!), og "nogle fisk" er ikke en hel akvariebesætning! Det bedste er at starte med 3-5 mindre fisk, ideelt de fredeligste af dem man ønsker at holde, og lade dem gå i en måneds tid, for at sikre at filteret er helt på toppen og kan klare belastningen, hvorefter resten af fiskene kan anskaffes.

Tillykke, du har nu grundlaget for et funktionelt akvarium!

Sammensætningen af fisk, er et af de væsentligste punkter, når vi taler om hvad der skaber succes eller fiasko for et akvarium, så derfor vil jeg bruge en del plads på netop dette punkt, men her er først nogle generelle råd, som er værd at have i baghovedet, når man handler fisk:

1: Køb kun sunde fisk! Det lyder som en selvfølge, men både forretninger og private, har fisk gående, som er enten for magre eller for fede, og især det sidste kan være vanskeligt at rette op på, især hvis de fisk den/de skal sættes sammen med, måske har det modsatte problem. Hvis det drejer sig om vildtfangne fisk, vil de dog ofte være noget underernærede, da de har været gennem en hård tid (læs evt. lidt om det HER), med masser af omflytninger og praktisk taget ingen fodring, uden at det skal tages for at være et tegn på decideret afmagring. Her skal man blot være lidt ekstra opmærksom på fodringen i starten.

2: Køb kun fisk du kan få en sikker identifikation på! Der er desværre mange fisk i handelen, især fra private, der er af tvivlsom oprindelse, rangerende fra manglende fangststed, over usikker angivelse af art, til at det faktisk drejer sig om krydsninger af flere varianter/arter! Det er helt uacceptabelt, men

desværre ikke så ualmindeligt at mere eller mindre uvidende akvarister "kommer til" at videresælge de krydsninger der, ved simpelt uheld, eller fordi de ikke har sat sig ordentligt ind i tingene, er opstået i deres akvarier. Sikker identifikation, er mest et spørgsmål om tillid til sælgeren, og den kæde af forhandlere fiskene har været gennem. Generelt må man sige, at hvis man handler i en velrenommeret butik, har man en rimelig sikkerhed for at fiskene er "ægte".

Tanganyika cichlider er generelt ikke specielt ramt af dette, men der forekommer en del fisk i handelen som ikke længere kan føres tilbage til deres oprindelige fangststed/variant, og det er ofte et problem, hvis man ønsker at opdrætte sine fisk, da de i givet fald vil være mindre værd (ikke bare målt i penge, men også efterspørgsel fra seriøse akvarister).

3: Køb gerne lidt for mange af hver art du vil have, så der er lidt at give af, hvis noget går galt! Ofte viser det sig, at ikke alle fiskene lever op til den standard man ønsker, eller kønsfordelingen kan være uheldig. Der kan også optræde dødsfald, selv i akvarier hvor alt kører som det skal, og man kan ikke altid regne med, at eventuelle tab kan erstattes med fisk af passende størrelse.

Når man planlægger sin kommende fiskesamling, er der en del forskellige hensyn at tage, hvis man har ambitioner om at akvariet skal være andet og mere end et tilfældigt sammenrend af hvad der nu lå lige for, den dag man var hos fiskepusheren.

1. Det er en stor fordel, hvis fiskene kan trives på det samme foder, eller at det er muligt at specialfodre dem som falder udenfor.

2. Fiskene skal sammensættes, så man undgår at de krydser. Det gøres bedst ved at undlade at holde nærtbeslægtede arter som ligner hinanden sammen, og sørge for, at der er et passende antal af hver art.

3. Fiskene skal helst passe sammen m.h.t. temperament og adfærd, d.v.s. fisk som kræver fred og ro, skal ikke sættes sammen med fisk der tumler rundt hele dagen, og hvis man kan sammensætte arter der foretrækker at opholde sig forskellige steder i akvariet, er det selvfølgelig en fordel.

4. Akvariet skulle gerne ende med at være en æstetisk fornøjelse, såvel som et interessant studieobjekt, så også af den grund er det en god ide at sørge for at fiskene fordeler sig harmonisk over hele akvariet, og kan udfolde deres forskellige former for adfærd uhindret af hinanden.

5. Akvariets størrelse er meget afgørende for hvilken taktik der bør lægges for fiskesammensætningen. De mindste akvarier (i denne sammenhæng ca. 100L) egner sig bedst til 2 arter, som helst skal foretrække forskellige områder, og mulighederne vokser derfra proportionalt med akvariestørrelsen.

 Nedenfor er der opstillet en række forskellige standard akvariestørrelser, med nogle grove anvisninger til indretning og generelle forslag til hvordan man kan besætte dem.

Generelt er et selskabsakvarium af denne type helt uegnet som opdrætsakvarium, da al yngel med næsten 100% sikkerhed, ender som føde for andre fisk. Undtagelserne er enkelte substratlegere og sneglehus cichlider, som er så effektive og langvarige yngelplejere, at de kan sikre en rimelig overlevelsesprocent for deres unger, og akvarier med algeædere, hvor der som regel er en meget høj overlevelsesprocent, hvis akvariet er hensigtsmæssigt indrettet. For resten af arterne, må man gøre en aktiv indsats. De letteste er mundrugerne i grupperne 4, 5, 6 og 7, hvor man blot skal sørge for at isolere yngelplejende hunner, så de kan spytte deres unger ud et sikkert sted (helst et dertil indrettet akvarium, hvortil hunnen er flyttet 18-20 dage efter legen). Substratlegere i gruppe 2/3 er lidt vanskeligere; enten kan man flytte det ønskede par over i et artsakvarium i en periode, eller man kan forsøge at indfange ynglen fra selskabsakvariet så snart man ser at de er fritsvømmende, og flytte dem til et sikkert sted.

Tanganyika cichlider er for de flestes vedkommende rimelig hårdføre, og hvis akvariet kører som det skal, er de ikke særlig tilbøjelige til at blive ramt af infektionssygdomme eller parasitter. Det vil være for vidtgående, i en artikel der allerede er blevet meget lang, at komme ind på dette, men jeg vil dog nævne en sygdom, der tilsyneladende rammer Tropheus meget hårdt i forhold til andre akvariefisk; Den er ikke særligt godt defineret, og kan i virkeligheden godt være mere end en enkelt sygdom. Den er kendt under navne som Bugvatersot, Flagellater, Bloat eller bare Sot.

Den viser sig ved at den angrebne fisk først holder op med at spise, og når angrebet forværres, står stille sig tæt ved bunden, med udspilede finner, medens den udfører nogle langsomme vuggende bevægelser. Ofte har den synligt opsvulmet bugparti. Fisk der har nået dette stadie, står ofte ikke til at redde, men det er vigtigt at man starter en behandling med det samme, for at redde resten af besætningen.

Der florerer en del forskellige metoder på internettet, fra nogle ganske gode, til nogle der er decideret tåbelige og dybt uansvarlige, men der findes også godkendte midler der virker rimeligt godt, hvis man giver det i tide, som f.eks. Aquamor 1, der dog til dette formål, skal gives i det dobbelte af anbefalet dosis.

Sygdommen er således ikke helt nem at have med at gøre, da de fisk der viser symptomer, ofte ikke kan reddes, så det er bedre at koncentrere sig om forebyggelse.

En af de ting der er rimeligt sikkert, er at det drejer sig om en flagellat, der altid er til stede i fiskens system, men som i visse tilfælde, f.eks. ved stress, formerer sig voldsomt, og ret hurtigt kan ødelægge fiskens tarmsystem. Stress fremkaldes hos fisk, oftest ved hurtige ændringer i fodersammensætning eller vandkvalitet (flytning for eksempel), men kan også være resultatet af at fisken er blevet jagtet i længere tid, eller ganske enkelt bliver fodret forkert, så det er noget af det man skal minimere eller undgå.