HOME
 
Konstruktion og bygning af et kabinet til et saltvandsakvarium.
Artiklen omhandler primært kabinetter til saltvandsakvarier, men kan naturligvis også bruges til ferskvand.

Indledning.

 Eksempel 1

 Eksempel 2
For mange saltvandsakvarister, opstår den første udfordring, ofte allerede inden De er kommet i gang med at hælde vand på akvariet, idet udvalget af pæne og praktiske akvariemøbler, som tager højde for de specielle krav, som teknikken til et avanceret koralrevsakvarium stiller, er yderst minimalt, og uden undtagelse så dyre, at de for de fleste, er uden for rækkevidde. Især hvis man ønsker at bruge HQI lamper, uden at få ikke kun akvariet, men hele rummet oplyst, er man overladt til sine egne evner som konstruktør/snedker.
 Dette dilemma har jeg selv stået i adskillige gange, og har gennem tiderne fået frembragt nogle mere eller mindre vellykkede konstruktioner, som dog er blevet forbedret hver gang.
Jeg vil her prøve at gennemgå de overvejelser man bør gøre sig, inden man går i gang, og derefter vise et par vellykkede eksempler på de løsninger jeg selv er nået frem til.
Før man starter...
...er det nødvendigt at have et klart billede, af de krav der skal opfyldes af det kommende akvariemøbel. Der er en del forskellige ting at tage højde for, og selv om mange af den kan laves som "eftertanker", bliver løsningen som regel mest elegant (og funktionel!), hvis alt er indbygget i planen fra starten. Der er to hovedgrupper af krav; dem til akvaristiske funktioner og dem til møblets "indbygning" i hjemmet.

Eksempler på krav som skal tages højde for i førstnævnte gruppe:
Akvariets størrelse. Herunder skal overvejes både dimensioner og vægt. Akvariet kommer typisk til at veje mellem 20 og 30% mere i kg. end det antal liter, det kan indeholde. Det kan være praktisk at bygge kabinettet, så der er en smule rum omkring akvariet inde i Det.

Lampen. Størrelse, type, montering, varmeudvikling. Der er stor forskel på de krav der stilles, af en kraftig HQI lampe, og et lysstof-armatur. Netop monteringshøjden på en HQI lampe, gør ofte at kabinettet bliver meget højt, hvilket åbenbart afskrækker de fleste kommercielle konstruktører.

Sump eller ej? Hvis man vil have en sump til systemet, skal der tages højde for, diverse gennemføringer af rør, og rummet (i kabinettet) hvor sumpen skal placeres, skal have nogle dimensioner, som gør det muligt/praktisk at betjene den teknik som befinder sig her. Dette leder ofte til, at akvarier med sump under akvariet, står urimeligt højt placeret, til skade for betragtningsvinklen, når man sidder naturligt og kigger på det. Her ville udeladelse af sumpen, eller en placering ved siden af akvariet, efter min mening, have været bedst.		 Elektriske installationer. Der er meget teknik i et saltvandsakvarium, og det meste bruger strøm, så det er smart med et antal stik, helst med mulighed for tænd/sluk, som er placeret fornuftigt i forhold til, hvor der er brug for dem. Her skal man huske, at der er nogle lovkrav at tage højde for, og helt praktisk nogle fysiske forhold omkring det med saltvand og elektricitet, som Man gør klogt i at have stor respekt for!

Adgangsforhold. Der er brug for at kunne komme til at servicere akvariet dagligt, om ikke andet, så for at fodre. Dette skal gerne kunne gøres, uden alt for meget besvær.
Husk også at tage højde for den servicering som ikke sker så tit. Her gør det måske ikke så meget, at det måske tager lidt længere tid, men det skal selvfølgelig kunne lade sig gøre, uden at det bliver en fysisk udfordring...

Ventilation. Der opstår en del fordampning fra akvariet, og dette skal kunne komme væk, så det hele ikke bliver pladdervådt, og begynder at rådne. Det kan som regel klares med simple ventilationshuller.

I den anden gruppe kan nævnes:
Underlagets beskaffenhed. Er gulvet plant, så akvariet automatisk kommer til at stå i vater? Kan det give efter? Det er uligt meget lettere, hvis man ikke behøver at have justerbare fødder under kabinettet, og ikke har brug for en stabiliserende plade at stille det hele på.

Udvikling af fugt. Et saltvandsakvarium afgiver en del fugt gennem fordampning, og det kan i få tilfælde blive et problem. Oftest er det dog ikke nødvendigt at gøre noget specielt, m.m. akvariet er meget stort, eller rummet det står i, meget lille.

Plads omkring kabinettet. Der skal tages højde for, at kabinettets låger skal kunne åbnes, og at man kan komme til at arbejde omkring akvariet gennem disse.

Kabinettets indpasning i resten af hjemmet. Dette er selvfølgelig i høj grad et spørgsmål om smag, men det bliver nok lettere at sælge ideen om et stort akva-		   rium, også til de evt. øvrige medlemmer af familien, hvis man kan garantere at det kommer til at passe ind i det udtryk man har forsøgt at skabe via resten af møblementet. Har man en Rokoko-stue, må kabinettet derfor gerne have lidt krummelurer hist og her, medens en funkis-indretning lægger mere op til en firkant, uden nogle dikkedarer! Regn selv ud, hvordan et kabinet, bedst vil kunne modtages i Dit hjem...

Når ovenstående krav er identificeret, og løsningerne skal vælges, er det vigtigt at have en realistisk forestilling, om hvor teknisk krævende, kabinettet må være at lave! Dette har selvfølgelig noget at gøre med, om Ham/Hende der skal bygge  det, er den fødte Handyman, eller har begge arme skruet forkert på og hvilket værktøj og ikke mindst arbejdsområde, der er til rådighed. Der er naturligvis også nogle overvejelser omkring omkostninger, som man er nødt til at kigge på. Det leder os hen til...
 
...Materialevalget.
Metal:
De fleste af os, har et stærkt begrænset kendskab til at arbejde i metal, og dette kræver som regel også, at man råder over noget værktøj, som ikke normalt findes i en almindelig husstand. Brugen af metal begrænser sig derfor helt naturligt til præfabrikerede komponenter, som blot skal monteres (håndtag o.l.). Man kan dog
med fordel, få fremstillet selve den bærende del af kabinettet i jern eller aluminium hos en fagmand (se f.eks. Eksempel 2 sidst i artiklen), ikke mindst hvis der er krav om montering af justerbare fødder, da der allerede er færdige løsninger til rådighed her, som er mere elegante end det de fleste selv kan lave.

Træ:
Store dele af kabinettet, kommer som regel til at bestå af plader, udført i en eller anden form for træ. Der vil som regel være tale om enten spån-plade, MDF plade eller krydsfiner. Uanset valg, kan det bedst betale sig , at få skåret pladerne ud hos Trælasten, så de kommer hjem i de rette mål, skåret i vinkel på en væg-sav. Man skal blot være opmærksom på, at selv disse, kan være lidt unøjagtigt skåret, og at pladerne ikke altid er helt plane.

Hvilken type træplade?
Spånplade: Det billigste alternativ, og et udmærket materiale, hvis man er sikker på, at det ikke bliver udsat for høj fugtighed, eller jævnligt bliver vådt. Den største ulempe, er at kanterne er meget grimme, og faktisk kræver en dækkende pynteliste, hvis den bliver synlig. Overfladen er glat, med et karakteristisk mønster, som de fleste nok vil foretrække at male med en heldækkende farve.

MDF plade: Prismæssigt lidt dyrere end spånplade, men også stærkere og mere formstabil. Tåler, på linje med spånplade, ikke fugt/vand i større mængder. Kanterne er meget fine, og kan, efter lidt afslibning og maling, sagtens være synlige, uden brug af lister. Overfladen er glat, stort set ensfarvet brunlig og egner		  sig bedst til at blive malet med en heldækkende farve.

Krydsfiner: Temmelig dyrt i forhold til alternativerne. Krydsfiner findes i adskillige udførelser og kvaliteter, med tilhørende priser, inklusive nogle som er vandfaste. Det er meget stærkt, men ikke altid så plant, som MDF eller spånplade.Den største fordel er, at det har en naturlig træ overflade, og derfor er oplagt hvis man ønsker et kabinet i "træfarve", da man kan nøjes med at bejdse, lakere, eller oliebehandle det, og dermed får synlige årer i træet.
Kanterne er meget karakteristiske, og det er mest en smagssag, om man vil afdække dem med lister, eller lade dem være synlige.

Plastic:
Det er først og fremmest PVC som kommer på tale. Det drejer sig om evt. rørføringer, og glideskinner. Der er ikke så meget at sige, udover at det kan være vanskeligt at skaffe i de rigtige mål. Velassorterede akvarieforretninger, som har med saltvand at gøre, har dog som regel noget, eller kan skaffe det hjem.

Skruer m.v.:
De fleste fittings/skruer/søm er lavet af stål. Det er en god ide, at se lidt på, om nogle af disse ting vil blive udsat for fugt, eller måske endda jævnligt vil blive overhældt med saltvand. Er dette tilfældet, skal man sikre sig, at de ikke ruster, ved enten at bruge rustfrit stål, aluminium eller titanium (dyrt!), men ellers er almindelige skruer/søm udmærkede. Af praktiske hensyn under samlingen, vil det være smart, hvis alle skruer, bruger det samme bit-system (f.eks. Pozi-drive), i samme størrelse, så man ikke hele tiden skal skifte skruetrækker, eller bit til skruemaskinen.

Flydende materialer: Her er tale om lim, fylder og maling/lak.
Lim: Der er først og fremmest brug for træ lim. Der findes en inden- og udendørs lim, men det er ikke vigtigt, hvilken lim man vælger, da kabinettet jo helst ikke skal stå under vand.
Til limning af andet end træ, er en to-komponent Epoxy lim, det mest effektive. Til limning af PVC, bruges speciel lim, ofte kaldet tagrende lim. De mest kendte mærker, hedder Plastmo og Tangit.

Fylder: Bruges til at udfylde ujævnheder/huller/revner. Der vil ofte opstå revner mellem to stykker træ, som er limet sammen, hvis ikke skæringerne er helt præcise og det skal tætnes, for at der ikke skal slippe lys igennem. Huller opstår som regel fordi man borer forkert... ujævnheder kan være opstået under fabrikation eller transport. Alle sammen kan let skjules, med en almindelig Fylder. Det vigtigste er, at Fylderen kan slibes glat, og at der kan males på den. Den påføres med en spartel, og det overskydende slibes væk med sandpapir. 		Maling: Man kan vælge mellem to filosofier her; Malingen skal vandsikre kabinettet, eller den skal blot være til pynt. Den første måde, har den fordel, at den, som navnet antyder, sikrer kabinettet mod skader som kunne opstå ved kontakt med saltvandet. Det lyder godt, men er desværre ikke så let, idet man skal være meget omhyggelig, for at der ikke opstår muligheder for at vandet kommer ind under malingen alligevel. Man skal også have med, at vandbestandig maling, som regel er olie-, sprit- eller terpentinbaseret, hvilket gør det vanskeligt/ubehageligt at arbejde med, ikke mindst hvis man står derhjemme med det. Alternativet er, at malingen blot skal beskytte træet mod stænk, og ellers se dekorativ ud. Dette er betydeligt lettere, og enhver vandbaseret maling, med en god dækkeevne, kan bruges. Der skal bruges en malerrulle og pensel.

Lak: Kommer på tale, hvis man bruger plader, som  i sig selv har en dekorativ overflade. Samme forhold som for maling, gør sig gældende.

Arbejdstegninger...
... er desværre ikke til at komme uden om. Uden disse, bliver det umuligt at finde ud af, hvilke mål de forskellige plader skal have, eller få et klart overblik over, hvordan det hele skal skrues sammen. Heldigvis er det ikke nødvendigt med en uddannelse som grafisk tegner eller lignende, da tegningen bare skal være klart forståelig for den som skal bygge. Lidt stregtegninger fra forskellige vinkler, kan som regel gøre det, som man kan se på et af de eksempler, der er vist nedenfor.

Værktøj:
Der er i de følgende eksempler, ikke brugt noget specielt avanceret værktøj; Der skal skrues og bores en del, så en skrue/boremaskine er helt klart at foretrække, men man kan klare sig med en boremaskine og nogle skruetrækkere.
For at kunne lave solide limninger med træ lim, skal man kunne klemme træet hårdt sammen i en times tid, så et antal skruetvinger i passende størrelse, er også nødvendige.
 En tommestok eller et målebånd er også nødvendigt.
Man kommer sikkert også til at skulle lave et par udsavninger. Her er en elektrisk stiksav nødvendig.
Har man en rystepudser, kan den selvfølgelig bruges til slibningerne, hvilket især er behageligt hvis det drejer sig om store flader, men ellers er en klods, og noget fint sandpapir tilstrækkeligt.
 


Her er et par eksempler på egne kreationer.

Eksempel 1.
Desværre er dokumentationen på dette kabinet, meget begrænset, da det er længe siden det blev bygget, hvilket betyder at fotomaterialet er gamle papirbilleder. Tegningerne er uheldigvis også forsvundet. Grunden til at kabinettet er medtaget her, er først og fremmest, at illustrere, hvordan forskellige krav fra teknik og omgivelserne, kan resultere i meget forskellige udførelser, af noget som basalt set, har samme formål.
 

Kabinettet er bygget ud fra følgende krav (jævnfør listen HER):

200 L akvarium

1 stk 70 Watt HQI lampe + 2 stk. 18 Watt lysstof armaturer.

Ingen sump.

De elektriske installationer skal bestå af stikdåser.

Adgang til al vedligehold sker gennem store låger, som gør det let at komme til. Teknik installeres i et skab ved siden af akvariet, integreret i kabinettet.

Der indbygges 3 stk. 15x15 cm. ventilationsriste i kabinettet. 1 i højre side, over akvariet, og 2 i kabinettets loft.
Kravene til indpasning i hjemmet var faktisk yderst simple; Gulvet var i vater, og meget stærkt, så det var ikke nødvendigt at tænke på justerbare fødder. Der var masser af plads foran akvariet, så almindelige hængslede låger, var ikke noget problem. M.h.t. indpasning i hjemmets design, gjorde jeg det, at jeg byggede et lignende kabinet (desværre ikke med på billederne), der fungerede som TV kabinet og bogreol!


Generel konstruktion.
Da det ikke var nødvendigt at tage højde for underlaget, blev selve bordet hvor akvariet skulle stå, bygget meget simpelt; 2 lodrette plader (1), med en topplade (2), udgjorde de bærende elementer og en plade, fastgjort mellem de tre plader, ved bagvæggen, stabiliserede konstruktionen sideværts. Smalle plader (3) doublerede som ekstra støtte, og dekoration foran, og låger blev sat i. Det rum der var under akvariet, blev ikke brugt til andet end oplagring.
Skabet til teknik, blev bygget separat, men uden topplade. Bortset fra toppladen og højden, var konstruktionen den samme som for bordet. Der blev skåret et stort firkantet hul (50x40 cm) i  højre side, for at gøre det muligt at føre diverse rør/slanger/ledninger mellem skabet og akvariet. Alle stikdåser, blev anbragt på bagvæggen i skabet (4). Som det ses på billedet, er der tale om standart stikdåser. Dette er ikke det bedste valg, da de ikke kan fastgøres særlig solidt, og ikke har mulighed for at tænde/slukke direkte på dåsen. En række hylder blev anbragt i skabet, til opbevaring af forskelligt grej, men ellers blev skabet stort set indrettet omkring den store afskummer, som var typisk for den tids saltvandsakvarier (5).
Skabet blev skruet fast til bordet, en plade af tilsvarende højde sat på modsatte side (6), og en fælles topplade lagt ovenpå.
Alle låger, blev lavet med side hængsling, et system der virker rigtig godt, hvis man har plads til det. Hængslerne var piano hængsler, hvilket jeg ikke vil anbefale at efterligne, da de er umulige at justere på (som det også kan ses på billedet).
 
Belysning.
Belysningen var faktisk det, som gav anledning til størst kreativitet, ved dette kabinet.

Den bestod af en HQI lampe (1) monteret på skinne (5), som kunne køre frem og tilbage, på en afsats på kabinettets væg (4), og to enkelte lysstofarmaturer (ikke synlige på billedet, men hver monteret på en skinne med en plade for (2), i et lignende system (3).
Det gjorde det muligt, at placere lyskilderne rimeligt uafhængigt af hinanden, under hensyn til, at rørene ikke skyggede for HQI lampen.
Samtidigt var det muligt at skubbe alle lamper ind bagved, hvis der var brug for plads, til at rode i akvariet.

Det anvendte akvarium (et Tropeakvarium) var forsynet med en "ramme" af sort tape for oven og forneden, så der blev ikke lavet en indramning i kabinettet. Det gjorde det desværre muligt at se den 10 mm. polystyren plade, som var lagt mellem bordet og akvariet.
 
Eksempel 2

Dette eksempel er, modsat det foregående, fra starten blevet gennemfotograferet, og alle tegninger er scannet ind på
computeren,  hvilket giver en god basis for en meget detaljeret gennemgang.

Kabinettet er bygget ud fra følgende krav (jævnfør listen HER):

 

  • 350 L akvarium (130x55x50 cm)

 

  • Giesemann Infiniti lampe med 2x150W HQI / 4x54W T5.

 

  • Sump under akvariet (120x40x30 cm.)

 

  • De elektriske installationer skal bestå af stikdåser.

 

  • Adgang til al vedligehold sker gennem store låger, som gør det let at komme til. Det er nødvendigt at kunne komme ind til lampen fra en af siderne, hvis man skal undgå at tage den ud, hver gang der skal skiftes pærer/rør.

 

  • Der indbygges 2 stk. 15x15 cm. ventilationsriste i kabinettet. 1 i højre side, over akvariet, og 1 i højre side under akvariet. Der laves en stor åbning i kabinettets loft.
       
Indpasningen til den tildelte plads frembyder nogle udfordringer;
   
Underlagets beskaffenhed. Gulvet er skævt og ikke særligt stabilt. Der skal derfor bruges justerbare fødder. Gennem en god kontakt på en akvarieside, får jeg lavet et bord i jern, med de krævede fødder. Bordet er konstrueret, så fødderne sidder i selve rammen, og dermed ikke øger højden på bordet, udover selve fodens højde (se billedet nedenfor). Under kabinettet, lægges en 16mm MDF plade, til at tage trykket. Plads omkring kabinettet. Der er for lidt plads, til at hængslede låger kan anvendes. Løsningen bliver en kombination af forskellige skydelåger. Over akvariet, anvendes en låge, som åbner/lukker lodret. For at lågen skal holde sin position, når den er skudt op (åben), er den monteret i et ophæng med en kontravægt (se billederne nedenfor). Under akvariet, med adgang til sumpen, anvendes et almindeligt skydesystem, med 2 låger, anbragt i skinner, så de åbner/lukker ved at blive skudt ind over hinanden. Den lodrette åbning af den øverste låge, er noget omstændelig at lave, men det er ikke acceptabelt med 2-delte låger over akvariet, da de kun giver adgang til den ene halvdel ad gangen.
Kabinettets indpasning i resten af hjemmet. Der er ikke så meget at tage højde for, da kabinettet skal stå på et værelse, hvor det kun er undertegnede, og priviligerede gæster, som kommer. Der tilstræbes dog et design, som vil kunne passe ind de fleste steder, for det tilfælde, at akvariet en dag skal stå et andet sted. Udvikling af fugt. Til en start, skal der laves 2 riste på 15x15 cm (en over akvariet og en over sumpen) i højre side (åbningerne bliver placeret på den aftagelige del af sidepladen, som også kan sættes på venstre side), og en 8cm. bred loft-åbning i hele kabinettets længde. Der gøres plads til, at der, om nødvendigt, kan monteres blæsere i åbningerne, i stedet for riste.

Udførelse af projektet....
Først skal de mange gode ideer om hvordan kabinettet skal laves, nedfældes på papir, så de kan fastholdes og samstemmes. Det er også nødvendigt at få taget nogle mål, så der kan bestilles plader hjem. Alle plader bliver skåret hos trælasten, som er i stand til at sikre, at skæringerne er helt lige og i vinkel. Desværre er der en lille usikkerhed m.h.t. nøjagtigheden af de mål de skal holde. Som før nævnt, behøver tegningerne ikke at være noget særligt, blot man selv (eller den som skal bygge kabinettet) kan få mening ud af dem. Her er vist de tegninger jeg selv har lavet til kabinettet her. Hvis andre kan få specielt meget ud af dem, bliver jeg lidt overrasket, men for en ordens skyld;
 
Det overstiger desværre  min kunstneriske formåen, at tegne funktionaliteten af låge-systemet, så det er bare målene på pladerne, som er tegnet.

Frontpladen bliver lavet af stykker, som ligger i to lag. Frontplade nr. 1 er det yderste lag, og frontplade nr. 2 det inderste. Dette arrangement, skal sikre, at lim-fladerne som holder pladen samlet, bliver store nok, til at kunne holde.
forfra
ovenfra
fra siden
Et klik på billedet, åbner tegningen i fuld størrelse, i et nyt vindue.

pladerne til lågen
frontplade 1
frontplade 2
Træpladerne bliver hovedsageligt lavet i 16 mm. MDF plade. Den plade akvariet hviler på, bliver dog lavet i 22 mm. MDF, og fronten er lavet af 10 mm MDF, som ligger dobbelt. Foruden de plader som er vist på tegningerne, bliver der bestilt nogle stykker i 16 og 22 mm., som er 50 mm. brede og 2 m. lange. De bruges til at skære ud i passende stykker til anlægsflader mod akvariebordet. Der anskaffes også en 16 mm. plade til at lægge på gulvet for at fordele trykket fra akvarium/kabinet over et større areal end fødderne udgør. Den generelle metode til samling af pladerne, vil være limning med trælim. Pladerne holdes i position, og klemt sammen, af skruetvinger i ca. 1 time efter limning. Der hvor belastningen er ekstra stor, forstærkes limningen med skruer.
       
Akvariebordet.
Efter en del overvejelser omkring bygning af det bærende element, i træ eller Termotex systemet, som er det jeg selv har mulighed for at arbejde med, valgte jeg at få bordet lavet i jern, p.g.a. nødvendigheden af de justerbare fødder. For at gøre det nogenlunde nemt at få sumpen ind og ud af kabinettet, skal den nederste langsgående stiver, være så tæt på gulvet som muligt, og det kan bedst lade sig gøre ved at få bordet bygget som vist herunder.

Bordet er 135x57x70 cm (LxBxH)
Nærbillede af en af de justerbare fødder
   
 
Sidepladerne.
Først skal siderne laves. For at sikre adgang til lampen, som skal åbnes fra siden når man skal skifte pærer eller rør, skal der være en god stor åbning i mindst en af siderne. Jeg laver dog kabinettet, så der er åbning i begge sider, selv om der kun vil være adgang fra højre side, da venstre side står op mod en væg. Så kan kabinettet også bruges, hvis det en dag kommer til at stå et andet sted. De to sider bliver derfor helt ens, men spejlvendte.

Da åbningen kun skal bruges et par gange om året, vælger jeg at undlade hængsler, som vil besværliggøre udførelsen. Der bliver simpelthen lavet en åbning fra top til bund, hvori en plade kan anbringes. Pladen fastgøres på indersiden af kabinettet, med vinduesvridere (1). Der laves en karm, ved at lime en 8x15 mm. liste på kanten af åbningen, og tilsvarende, limes en liste på hver side af pladen, så listerne danner en overlapning (2). De 2 plader, der udgør den faste sidevæg, samles med lister, lavet af 22 mm. MDF plade (3). De nederste lister (en i hver sidevæg), kommer til at bære vægten af sidepladerne, toppladerne og lampen, så de skal sidde godt fast! Derfor påsættes der ekstra klodser som støtte (4). To klodser (8) sættes på den aftagelige plade, for at holde pladen på plads og bære vægten.

En liste, som skal danne den ene side af den skinne frontlågen skal glide i (5) påsættes, og en plade, hvorpå lampens bærestang skal lægges, anbringes for oven (6). Direkte oven på denne, sættes endnu en plade som støtte. Denne plade doublerer som støtte/anlæg for toppladerne.

Højre sidepanel før montering. Venstre panel er spejlvendt
   
Billedet til venstre, viser hvordan en side-pladerne er fastgjort til kabinettet. Som yderligere sikring, bliver der skruet 4 skruer ud gennem huller i metalbordet (ikke synlige på billedet) og ud i pladen.
 
Top-, bord og bagplader
 



Herunder: Nærbillede, af detaljerne i lampens ophæng og toppladens anbringelse.
Billedet til venstre, viser hele kabinettet set forfra. Man kan se, hvordan den nederste bagplade, er fastgjort til bordet, på samme måde som sidepladerne (dog uden den ekstra sikring i form af skruer). Nederst på pladen, kan man se de to støtteskinner, som bærer pladens betragtelige vægt. Pladen passer inden i kabinettet, og stabiliserer det sideværts. Pladen beskytter samtidig væggen bag kabinettet mod fugt, og bruges til at fastgøre diverse installationer på.

Toppladerne (herunder) er meget enkle. Der er to, som tilsammen dækker hele toppen, på nær en åbning nær bagvæggen, som er 7 cm. bred, og løber i hele kabinettets længde. Denne åbning er beregnet til at slippe varme og fugt, ud af kabinettet.
Hver plade har en lodret plade fastgjort på undersiden (5), for at forhindre at de bøjer under frontlågens vægt. Af hensyn til omtalte vægt, er støttepladerne, udover at være limet, også fastgjort med skruer, ned gennem toppladen.

På billedet kan man se de to ruller (1) som udgør lågens ophæng. Bag rullerne, er der boret et hul til det reb som skal holde de to plader forbundne. Man kan også se, hvordan toppladerne ligger inde i kabinettet (3), oven på en plade (4), som er fastgjort til Sidepladerne. Lampens bærestang (2) ligger på sin plads. Den bliver ikke fastgjort, så det vil blive muligt at rykke lampen frem eller tilbage, efter behov.

Bordpladen, som akvariet skal stå på (kan ses på billedet til venstre), bliver lagt løst oven på akvariebordet. Der vil blive savet et hul i pladen, som passer til overløbet i akvariet, og der lægges en 10 mm. polystyren plade mellem bordplade og akvarium.
   
 
Lågen over akvariet.
 
Billederne her, illustrerer de relative bevægelser, af de to plader der udgør frontlågen, som giver adgang til at servicere selve akvariet.
Princippet er, at de to plader, lågen (1) og kontravægten (2), vejer det samme, og på den måde skaber en ligevægt i deres ophæng.  


Derved opnår man, at frontlågen bliver "vægtløs", d.v.s. at den bliver stående i den position den har, med mindre man selv flytter på den. På den måde undgår man, at det bliver nødvendigt med stopklodser, kroge eller andre mekanismer, til at holde lågen åben, når dette ønskes. Mindre unøjagtigheder i vægtfordelingen, udjævnes af den modstand der er i rebet og rullerne.


Billedet til venstre, viser lågerne, som de vil være positioneret, når lågen er lukket. Åbningen over lågen (4), vil være dækket, når frontpladen bliver monteret. Frontpladen vil samtidig presse lågen ind på plads, idet den sammen med den viste skinne (3) vil udgøre en skinne, som lågen kører i. Når lågen er åben (til højre), vil den være skudt op bag den plade, som udgør en del af fronten (billedet nederst til højre), og der vil være åbent over akvariet (5).
På billedet herunder til venstre, kan man se de hjul, som er monteret på siden af pladen, for at få lågen til at køre lettere. De sikrer også, at der er et mellemrum mellem kanten af lågen, og kabinettets side væg, som er nødvendig, for at kunne fastgøre frontpladen. Mere herom senere.

Lågen i lukket position, uden frontplade.
Lågen i lukket position, med frontplade
Lågen i åben position, med frontplade
 
Frontpladen.
Frontpladens primære opgave, er at sørge for, at akvariet og kabinettet sammen udgør en helstøbt løsning, både visuelt og funktionelt. Det vil i praksis sige, at det skal fremtræde pænt, holde uønsket lys fra lampen inde, og samtidig ikke komme i vejen for de funktioner, der er indbygget i akvariets og det øvrige kabinets teknik.
Det skal også helst kunne fjernes helt, for at gøre det muligt at få akvariet eller sumpen ud af kabinettet, hvis det bliver nødvendigt. Endnu bedre er det, hvis fronten ikke har nogen direkte indflydelse på akvariets drift, og derfor, om ønsket, kan udskiftes helt, uden at det forstyrrer.
 
Umiddelbart ser det ud som om, at billederne her viser den samme front, blot før og efter at den er blevet malet, men der er faktisk tale om to helt forskellige konstruktioner!
Fronten til venstre er lavet efter denne tegning.
Pladerne fronten skal bygges af, bliver limet sammen kant mod kant, hvilket ikke giver særlig store flader at lime på. Dette forværres af, at det er vanskeligt at lægge tilstrækkeligt pres på limfladerne, da de færreste ligger inde med skruetvinger, som kan gabe over de 138 cm der er fra side til side. Resultatet bliver en meget skrøbelig konstruktion, som da heller ikke kunne holde, da jeg afprøvede den...

Fronten til højre, er lavet efter de to tegninger, som er vist HER, som Front 1 og Front 2. Når de to tegninger bliver sammenholdt, kan man se, at samlingerne er forskellige. det betyder, at hvis man bygger fronten af de to lag, kan man lime på de store flader, og presse limningerne sammen med meget korte skruetvinger (Fronten er lavet af 10 mm MDF, så den samlede tykkelse altså bliver 2 cm.).
Ulempen ved konstruktionen, er at den kræver megen præcision, både ved udskæringen af pladerne og ved samlingen (fronten er limet sammen af 16 stykker plade!), og at det tager rigtig lang tid at lave den, da der skal gå mindst 30 min. mellem hver limning, og helst kun laves 1-2 limninger ad gangen. I praksis bliver man som regel nødt til at acceptere, at pladerne ikke er skåret tilstrækkeligt nøjagtigt, til det hele passer. Derfor må man tage en beslutning om, hvilken af siderne der skal passe, og hvilken der bliver lidt upræcis. I dette tilfælde, står akvariet i et hjørne, hvor man aldrig kan komme til at se venstre kant, så det blev højre side, som fik prioritet. Alternativt, kan man selvfølgelig sætte pyntelister på siderne (husk at trække pyntelisternes højde, fra bredden af fronten!) og spartle hullerne ud, eller vælge at fronten skal sidde inden for kabinettets forreste kant (hvilket giver andre ulemper).
Den sidste løsning, kunne være, at man simpelthen købte en plade, med frontens mål, og savede åbningerne med en stiksav, men dels kan man ikke få en plade som er stor nok til dette kabinet, og dels overgår kravene til præcision (jeg synes, at kanterne skal være HELT lige), langt mine evner med en stiksav...
 
Når pladen er lavet, skal den selvfølgelig kunne monteres på kabinettet. I dette tilfælde, har jeg valgt, at fronten skal sidde uden på kabinettet. Det giver nogle oplagte fordele; Det præsenterer kabinettet som en helstøbt flade, skjuler kabinettets kanter og eliminerer risikoen for, at der trænger lys ud i evt. revner mellem fronten og kabinettets sider.
Ulemperne er så, at man fra siden, kan se frontens kanter (med de problemer som er nævnt ovenfor), og at man, igen fra siden, muligvis vil kunne se lys i revnen mellem front og kabinet (det blev dog ikke tilfældet her). I mine øjne, er det vigtigst, hvordan indtrykket er, når man sidder foran akvariet.

Når fronten skal fastgøres til kabinettet, er den letteste løsning, at skrue fronten fast med nogle velplacerede skruer, men det har desværre nogle kedelige bivirkninger:		 De fleste materialer, man kunne finde på at bruge til at lave kabinetter af, er ikke særlig gode til at undgå at sprække, når man skruer noget ind i kanten af dem, så der skal for-bores meget grundigt, og selv da, kan et uheldigt vrid eller stød, få pladen til at flække.

Fronten vil kun kunne fjernes ved hjælp af værktøj.

Skruehullerne vil blive en smule dårligere, hver gang man har haft fjernet fronten, hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt.

Man vil kunne se skruerne udefra, uanset hvordan man sætter fronten. Dette er selvfølgelig kun vigtigt, hvis man ikke synes at det ser godt ud. I dette tilfælde, har jeg lagt stor vægt på, at ingen skruer/møtrikker eller lignende, kan ses udefra.
For at undgå de nævnte ulemper, vælger jeg at lime nogle klodser på bagsiden af fronten, som tillader, at den kan
sættes fast på samme måde, som side væggene. Fronten bliver fæstnet på 6 punkter (3 på hver side).
Billederne herunder, viser hvordan:
 

1. Højre side, nede ved gulvet
2. Højre side, lige over akvariet
3. Venstre side, lige over akvariet
  1. Fronten
  2. Den klods, som er limet på bagsiden af fronten
  3. Vinduesvrider, som holder fronten ind til kabinettet
  4. Fejlmonteret vinduesvrider, glem den!
  5. vinduesvrider som holder sidepladen (ikke relevant her)
  6. Indersiden af den lodrette skydelåge
  7. Akvariebordet
  8. glideskinne til de nederste skydelåger (ikke relevant her)
 Billederne herover viser hver for sig, den ene side af kabinettet. Der er naturligvis et spejlvendt modtykke til hver af dem.

Billede 1 viser hvordan fronten (1) er fastgjort til selve akvariebordet (7). Klodsen (2), som strækker sig i hele akvariebordets indvendige ramme, bærer sammen med den tilsvarende klods i modsatte side, vægten af fronten. Vinduesvriderne (3), er således kun belastet af at skulle holde fronten tæt ind til kabinettet.
Billede 2 viser, hvordan fronten (1), her hvor der ikke er noget akvariebord at gøre den fast til, har fået pålimet en klods(2), som passer til, at en vinduesvrider (3) kan klemme  sig fast bag den skinne, som lågen over akvariet, kører i. Klodsens tykkelse, er bestemt af, at der skal være plads til at lågen kan være der, når den er lukket (Billede 3).
Lige under kabinettets loft, sidder der yderligere en klods, mage til den der er vist på billede 2, i hver side. De passer til, at kunne klemme sig fast på den anden ende, af den viste skinne.

Denne montering, tillader, at fronten kan af- og påmonteres uden brug af værktøj, lige så ofte man har lyst, uden at man risikerer at ødelægge kabinettet. Det største problem er faktisk, at fronten er temmelig tung at bære.
 
Lågerne under akvariet og gulvpladen.
Lågerne under akvariet, er konstrueret ud fra de samme betingelser som lågen over akvariet, med hensyn til plads foran kabinettet. Der er heller ikke her plads til at svinge en hængslet låge op.

Der er dog ikke så meget brug for, at man skal kunne komme til i hele kabinettets bredde, så almindelige skydelåger, som man kender det fra mange akvariereoler og almindelige dagligdags møbler, er gode nok her. Skinnerne er i PVC, med riller som passer til 4 mm. plade. Lågerne er lavet af 4 mm. krydsfiner.

På billedet, kan man se den 16 mm. MDF plade, som kabinettet er stillet på, for at udjævne trykket på gulvet. Der er ikke gjort andet ved pladen, end at slibe kanten, og male den.
 
Elektriske installationer og lampe ophæng.

Rummet under akvariet, hvor sumpen skal placeres. De 6 stik, skulle være nok til den teknik man kan forvente at få brug for her. Ledningen er så lang, at den kan føres under kabinettets kant, op bag det og tilsluttes samle-stikdåsen på taget af kabinettet (2).
Oven på kabinettet ligger der 2 stik-dåser. Nr. 1 er en 4-stik dåse der er forbundet til et udtag på væggen, og herfra fordeles strømmen til de andre dåser. Nr. 2, som er en 6-stik, forsyner lampen med strøm, via 3 timere, som fylder så meget, at der ikke kan sættes flere stik i.
Bag lampen sidder der en 6-stik dåse, som forsyner den teknik der befinder sig i selve akvariet (eller over det) med strøm. Også denne dåse er forbundet med samledåsen på taget, via ventilationsåbningen.


 Stikdåse fra Brennenstuhl
Af hensyn til prisen, og fordi det ifølge loven kræver en autoriseret installatør, fravælger jeg fastmonterede stikkontakter. I stedet satser jeg på stikdåser. Desværre er det ikke helt let at finde egnede stikdåser, som opfylder de krav jeg stiller; De skal kunne tage runde stik, have tænd/sluk funktion og være forberedt til fastgørelse, så man ikke risikerer at de går løs, når man trækker stik ud af dem, selv hvis det går hurtigt. Især det sidste, er der ikke mange stikdåser, som kan leve op til, idet deres ophæng (hvis de overhovedet har et) er alt for skrøbelige. Valget falder på stikdåser fra Brennenstuhl, som er udformet (se billede til højre) så det er let at fastgøre dem  urokkeligt, med to stykker fladjern (se 2, 3 og 6).

Lampens ophæng tillader at man frit kan vælge hvor langt frem eller tilbage, man ønsker at lampen skal hænge.

Bærestangen, som er en 40 mm. rundstok, vist med lampens medfølgende ophæng monteret

De 4 skruer (4), skaber 3 fikserede positioner for lampens bærestang
Bærestangen er her anbragt i den midterste position